freilevbloggen

freilevbloggen

Om bloggen

Her vil vi blogge om, hvad der foregår af sjovt, spændende, vildt og stort i og omkring Freilev Vine. Smagenotater, vinproducentbesøg, referat fra smagninger, nyhjemkomne vine, vinfestivaler, altså lidt om alt i Freilev Vines univers.

Du er velkommen til at kommentere, og vil du være fast blogger, kan du sende en mail med, hvem du er til webmaster@freilevvine.dk,
så kan du blive oprettet som blogger.

Vi satser på en holde en OK-tone her på bloggen. Indlæg og kommentarer med tilsvining, personangreb, racistiske eller religiøse udtalelser fjernes uden varsel af webmaster. Det samme gælder indlæg, der vil markedsføre eller reklamere for andre virksomheder end Freilev vine.

Ha' det sjovt med vin på freilevbloggen. (:

til forsiden

Situla Merlot 2011 - Bodegas Olivares

Har smagt....Posted by Per Freilev Thu, March 07, 2013 01:27:19

Da jeg første gang - for knapt et år siden - sammen med producenten Elena, smagte denne purunge og på daværende tidspunkt, endnu ikke aftappede Merlot fra det solrige JUMILLA i Spanien, var jeg ikke i tvivl om at jeg stod overfor noget HELT SÆRLIGT ... det gør jeg STADIG ! Tæt og dybt mørk Merlot. Og nu et helt år efter, stadig markant ungdommeligt koncentreret. Men kanterne på vinen er blevet RUNDE, duft og smag lækkert tilgængelig og vinens smagslængde langt mere umiddelbart tydelig.

Den ER sandelig noget særligt og ja - tjek prisen på webben ! ... 57 kr. Går du f.eks. til Chile for at få noget tilsvarende, skal du MINIMUM bevæge dig op i noget "Reserve-kvalitet" - og ikke under 70,- til 80,- kroner smiley Her koster det så blot 57,- at bli' overbevist !!

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post17

Prototype Sangiovese

Har smagt....Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 17:26:21

La Vigne della Terrezze - Sangiovese Colli Pesaresi - Agricola Claudio Morelli - 2011

Klingende klar - og ærketypisk Sangiovese. Næsten overraskende i sin smagsfylde, med spændstig og sødmefyldt frugt. Stor intensitet og afmålt præcision i stil og fokus. Super godt skruet sammen og umådelig svær at holde sig fra smiley

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post16

Lugana D.O.C. - her ér hvad dét drejer sig om ...

Har smagt....Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 17:13:23

Marangona Lugana - Agricola Marangona - 2011

Indbydende og fristende stofrig duft med hvide blomster og melon, som får tænderne til at løbe i vand. Intens læskende frugt med sprødhed og klare mineralske træk. Turbiana-druen (Trebbiano di Lugana) viser her uomtvistlig kvalitet. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at der ikke findes mere Lugana D.O.C. på det danske marked.

Vil være formidabel til kraftige skaldyrsretter eller letrøgede emner.

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post15

"Tænksom" vin

Har smagt....Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 16:40:34

Ninfa Single Vineyard - Regional Tejo 2007 - João Barbosa

Allerede i duften er der tale om kølig og stringent stil. Mine tanker bli'r uvilkårligt ledt hen mod de rustikke, tanninholdige Colares-vine, som vokser i sand- og lerholdig jordbund tættere ved Atlanterhavskysten. Ninfa er imidlertid af langt mere moderne tilsnit og er aromamæssigt begyndt at vise blomstrende toner. Det er tilbagelænet vin som man skal tænke dybt over og som fortsat kræver tid .... det skal nok komme !

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post14

Valpolicella Classico fra microproducent

Har smagt....Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 00:59:40

Paolo Cottini - winemaker for hæderkronede Allegrini i Fumane, har ved siden af sit "hoved erhverv", sammen med sin kone - startet sit eget Azienda Agricola Scriba di Riolfi Sara og netop i slutningen af 2012 sendt sine første vine på markedet. Vi var de første til at smage Paolo's egne ædle dråber efter de var kommet på flaske.

Valpolicella Classico 2011

Efter lidt "begynder vanskeligheder" er Scriba's Valpolicella Classico nu fremme og gi'r sig tæt ved 100 %. Den begynder for alvor at spille med musklerne og viser klare tegn i retning af storebror Ripasso Superiore; med klart optimalt modnede druer, stofrige toner af kirsebær og lækker varme.

Stilsikker, stofrig Valpolicella Classico.

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post13

Scriba - den nye micro-producent fra Veneto

Hvad sker der..?Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 00:47:38

Paolo Cottini - winemaker for hæderkronede Allegrini i Fumane, har ved siden af sit "hoved erhverv", sammen med sin kone - startet sit eget Azienda Agricola Scriba di Riolfi Sara og netop i slutningen af 2012 sendt sine første vine på markedet. Vi var de første til at smage Paolo's egne ædle dråber efter de var kommet på flaske.

Mængderne er nærmest mikroskopiske ... 1200 fl. Amarone Classico, 3200 fl. Ripasso Superiore of godt 8000 fl. Valpolicella Classico. Vinene hjemkom i december måned og Paolo's Ripasso og Amarone gik rént ind i forbindelse med julehandelen. Når disse kompromisløse vinmagere vælger at føre deres stil hele vejen igennem, gi'r det fra tid til anden bagslag. Det var tilfældet med Paolo's Valpolicella Classico 2011, som led under det faktum at være ganske und og nyligt aftappet. Men det er der RÅDET BOD PÅ NU !

Læs blogindlægget "Har smagt" og bliv klogere smiley

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post12

Test af vores HURTIGLØBER

Har smagt....Posted by Per Freilev Tue, February 19, 2013 00:16:44

Cigarra Tinto (den med cikaden) 2011

Undskyld smiley - men folkene på Casa Santos Lima har altså formået et FREMRAGENDE resultat, med den seneste årgang af Cigarra.

Farven er dybt purpurrød og lægger perfekt op til en intens og lækker frugtrig duft, med mocca og en smule antydning af chokolade. Smagen byder på intens fuldmoden frugt - igen med lidt mocca ind over - og en lang eftersmag med klare bæragtige elementer.

6 fl.'s prisen er p.t. 45,- kr og med velvilje fra producenten lander vi v. 12 fl. helt nede i 39,75 !

KOM DOG IND og prøv !

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post11

Nye årgange fra Casa Catelli

Har smagt....Posted by Per Freilev Mon, June 06, 2011 13:48:23

Pietro Catelli var et af disse tilfælde, hvor jeg fra start havde en tydelig fornemmelse at noget potentielt spændende var i vente. Og han har i den grad indfriet mine forventninger. Efter at have smagt de nye årgange et par gange i vinter og forår, ligger mine indtryk klar efter endnu en smagning - nu efter hjemkomst.

Negramaro - 2008 er i stil, en umiddelbar forlængelse af den tidligere årgang. Men der er bare MEGET MERE af den, men uden at prisen har rykket sig. Det er stadig den typiske særdeles mørke, runde frugt, med indtryk at bittersødme og rundhed. Perfekt afbalanceret, tillokkende vin fra Apulien. Vil være perfekt til de krydrede toner fra sommergrillen.

Primitivo - 2007 differencierer sig en smule mere fra tidligere årgang, fordi den har smidt lidt at det meget rustikke præg til fordel for en højere grad af smidighed. Duften er fortsat KLAR Primitivo, mens smagsfylden er større, lækrere, endnu mere potent og spændende. Endnu en gang er der sket markante fremskridt uden at det har haft effekt på prisen. Smukt at opleve !!

  • Comments(0)//blog.freilevvine.dk/#post10
Next »